Min metode til vægttab –
Struktureret, effektiv og holdbar

Mit kostprogram er udviklet på baggrund af mange års erfaring som klinisk diætist og forskningsdiætist. Det er bygget op i tre tydelige faser, så du både får et motiverende vægttab fra starten og samtidig lærer de vaner, der skal holde vægten på den lange bane.

Få en sund kostplan, når du booker et forløb hos en diætist
  • Fase 1 – Kickstart

    I den første fase går vi ind i en mere restriktiv periode, med simple og klare retningslinjer. Det giver dig et hurtigt og synligt vægttab, samtidig med at sulten holdes i skak, da kosten giver dig et stabilt blodsukker og en klar måltidsstruktur. Du får præcise retningslinjer for, hvad du må spise og hvordan du sammensætter dine måltider. Kickstartsfasen er typisk 4-6 uger.

  • Fase 2 – Vægttabsfasen

    Efter kickstartsfasen åbner vi gradvist op for flere fødevarer. Her arbejder vi videre med de principper, der sikrer fortsat vægttab, samtidig med at kosten bliver mere fleksibel og lettere at leve med i en travl hverdag. Fokus er stadig på mæthed, struktur og gode vaner.

  • Fase 3 – Vægtvedligeholdelse

    Når du har nået dit mål, skifter fokus til at holde vægten. Du får konkrete værktøjer og strategier til den fremtidig kost – også til fødselsdage, ferier og travle perioder – uden at kiloene kommer snigende tilbage.

    Metoden kræver ikke, at du vejer al din mad eller tæller kalorier. I stedet arbejder vi med klare og enkle principper, som er simple at følge – både når du laver mad derhjemme, spiser ude eller skal koordinere kosten med resten af familien.